Generelforsamling 2017

Referat fra Foreningen Skelhøje Købmandsgaards generalforsamling

lørdag den 4. februar kl. 15.00 i Skelhøje Kulturhus

 Dagsorden:

  1. Valg af dirigent: Svend Ole Nielsen
  2. Valg af referent: Stine Villadsen
  3. Bestyrelsen aflægger beretning. Godkend
  4. Årsregnskabet fremlægges og godkendes af generalforsamlingen. Godkendt
  5. Indkomne forslag. Bestyrelsens ændringsforslag vedtaget.
  6. Valg:
        6. a Valg af formand for 1 år. Knud Gaarn-Larsen genvalgt.
  1. b. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
    Søren Nørgaard,                            genvalgt
    Heidi Jensen                                   genvalgt
    Ole Aagaard                                     nyvalgt

Valgt i 2016 for 2 år. Kjeld Bitsch og Johan Jensen og Eva Kornum.

     6. c. Valg af to suppleanter for et år.
I 2017 blev Jens Bernstorff Schrøder og Camilla Duus Hansen valgt for et år.

  1. Valg af revisor. I 2016 blev Helle Andresen og Ingrid Buhl valgt.
  2. Fastsættelse af medlemskontingent. Bestyrelsen foreslår kontingent for 2017 på 0 kr. Det koster fortsat 200 kr. at blive medlem.
  3. Eventuelt.

 

Den økonomiske Ledelsesberetning

 Hovedaktivitet

Selskabets hovedaktivitet er at drive en social økonomisk købmandsbutik i Skelhøje.

 

Udvikling i året

Selskabets resultatopgørelse for 2015/16 udviser et overskud på kr. 73.933, og selskabets balance pr.

  1. september 2016 udviser en egenkapital på kr. 182.104.

 

Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende, og sender det signal, at Skelhøje Købmandsgaard er inden i en økonomisk sund udvikling og visionen består i at fortsætte den udvikling. Bestyrelsen var indstillet på et nul resultat, da en fuldtids ansvarlig købmand er blevet ansat i perioden. Men et positivt resultat, endda bedre end sidste år, er vi glade for.

 

Det økonomiske fundament under Skelhøje Købmandsgaard, udgøres af:

1) Medlemmernes løbende indskud på Købmandskortet, som i regnskabsåret har kunnet finansierer ca. 20% af varebeholdningen. Altså hver 5. vare på hylden. Bestyrelsen vil gerne opfordre medlemmerne, til at hæve de løbende indskud på Købmandskortet, således at en større del af varelageret løbende finansieres af medlemmerne, som samtidig jo er ejere.

2) Foreningen Skelhøje Købmandsgaard giver lån til butikken i det omfang foreningens økonomi tillader det. I alt har foreningen lånt butikken 170.729 kr. ved regnskabsårets udløb. Det er et vigtigt lån, da det anvendes til at stille bank garantier overfor SuperGros, UBF og Danske Spil. Disse garantier udgør 216.000 kr., og det er Foreningens intention at forøge lånet over årene, så alle bankgarantier er finansieret af Foreningen.

3) Købmandsbutikkens fortsatte positive udvikling, med flere kunder og større omsætning.

Ledelsen anser det som afgørende for den fortsatte drift, at der for det kommende regnskabsår opnås

en yderligere stigning i omsætningen, som kan dække lønomkostninger, nu for et helt regnskabsår. De mange nye aktiviteter i regnskabsåret 2015/16, giver anledning til, at ledelsen forventer at det kommende år, som et minimum, ender i balance eller et mindre overskud.

Det er den langsigtede vision for omsætningen, at den kan sikre de nødvendige lønninger, arbejdspladser og driften.

Selskabets økonomi og fremtid hviler på butikkens kunder og områdets borgere.

 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke

selskabets finansielle stilling.

Den sociale Ledelsesberetning

For lang tid siden søgte vi om, og blev godkendt som ”Registreret Socialøkonomisk Virksomhed”

Som RSV skal vi opfylde en del betingelser. Det siger sig selv, at vi skal tage et socialt ansvar. Vi må ikke være en offentlig virksomhed. Og der snævre grænser for hvad vi må bruge et eventuelt overskud til. Det må ikke udbetales til ejerne – Foreningen eller bestyrelsen, men skal anvendes i lokalområdet. Vi glæder os virkeligt til vi kommer så langt!

Vi har syv i fleksjob. Alle brænder de på hver jeres måde for butikken leverer høj service, er pligtopfyldende og ansvarlige. Ind imellem brokker de sig, så det kan høres – det vidner om at de ikke er ligeglade, og vi kan følge hvordan de hver især er vokset med de opgaver de har fået, og vore fleksjobbere er engagerede og ansvarsbevidste.

Skelhøje Købmandsgaard er ikke nogen ”som-om-butik”, hvor nogen kommer og hjælper os, hvis vi har røde tal. Vi driver en almindelig købmandsbutik, og vi er piske afhængige af at have sorte tal på bundlinjen, ellers må vi lukke. Vi har overlevet og oparbejdet et lille overskud. Det skyldes alene at vi har en trofast flok frivillige. Som ikke alene trofast forærer Købmandsgården sin arbejdskraft, men også engagement og ikke mindst tålmodighed, og ikke alt går lige hurtigt i butikken, men til gengæld er der plads til alle. Også det koster, og det lader sig kun gøre ved at vi har frivillige, som vi kan trække på. At mange af de frivillige, så synes at det både er spændende, udfordrende, og at det giver mening og indhold i deres liv, det er en anden vigtig social sag.

Gennem tiden har vi haft folk i praktik, afklaring og hvad det ellers hedder.

Det generelle er at folk falder godt til hos os, og at de stille og roligt vokser og udvikler deres kompetencer, den helt gode historie er, når vi efter kortere eller længere tid kan skilles fordi man er blevet klar til at møde nye udfordringer. Det lader sig gøre fordi alle ansatte og frivillige har en vilje til at give plads til hinanden og respektere hinandens forskelligheder. Det kan ind imellem være vanskelig at rumme, men vi har klaret det til nu, og giver os lyst til at fortsætte, når vi ser at det fra tid til anden lykkes.

Det er godt for den enkelte, men det er i høj grad også godt for samfundet. Vi hverken kan eller vil sætte økonomi på det, men vi ved at vi sidste år hjalp Viborg Kommune med over 200.000 kroner til deres kasse. Vi nasser altså ikke på kommunen ved at have folk i fleksjob eller folk i arbejdsprøvning, praktik eller hvad det kaldes! Tvært imod!

Hver tirsdag har vi elever fra STU (Særlig Tilrettelagt Undervisning), der kommer ud i en rigtig butik, og er med i alle de opgaver der skal løses. Vi ved at de sætter pris på at få lov til at være en del af Købmandsgården, som vi sætter pris på deres indsats.

Så har vi praktikanter fra Handelsskolen. Prægtige unge mennesker. Der kunne siges utroligt meget om den del også. De kommer gerne som lidt generte og tilbageholdende og udvikler sig til driftige unge mennesker med ideer og initiativer. Det er fantastisk inspirerende. Også her er vi sikker på at vi får en masse til gengæld, men også at vi er med til at udvikle og uddanne, og det gør lidt ondt når de forlader os, for vi kommer jo til at holde af dem.

Karolinepigerne udgør et specielt kapitel. Karolinepigerne er 8 – 10 seniorer, som demonstrerer diverse produkter. De samler en stor flok til kaffe og snak, og vi har haft en lang række kendte på besøg. Det øger det sociale samvær i Skelhøje.

 Julehjælp. Før jul var der snak om at der var folk i vort nærområde, som ikke havde for meget at holde jul for. Vi gik i gang med at finde sponsorer, så der kunne laves et passende antal kurve, så de mennesker der ikke havde så meget kunne betænkes, og der er blevet en kurv til alle, der var blevet indstillet.

Formandsberetning ved generalforsamlingen den 4. februar 2017

Ved Knud Gaarn-Larsen

 

Kære Generalforsamling

 

Tror I på mirakler?

Personligt er jeg ikke overtroisk, men når jeg ser på Skelhøje Købmandsgaard, og tænker tilbage på den tid jeg har været med i projektet, og ikke mindst når jeg tænker på de udfordringer vi har været ude i, og jeg videre tænker på de problemer vi har overvundet, og de sociale om menneskelige værdier vi har opnået, og vi tænker på at vi er her endnu

-så er et mirakel ikke for stort et ord!

I dag den 4. februar 2017 kan vi fejre at butikken har været åben i 960 dage – godt 2,5 år. Vi var selvfølge en lille flok, det troede – eller måske rettere sagt – håbede – på det den 21. juni 2014. Nu ved vi at det har kunnet lade sig gøre, og vi er blevet utroligt meget klogere på rigtigt mange ting.

 

Når det så er lykkedes at komme så langt, som vi er i dag, så er det ikke en persons værk, men at en flok har stået sammen. Jeg håber mange af jer stadig har en stump rødt bånd fra dagen hvor vi åbnede, og alle fik en saks og klippede båndet over, så vi hver især fik en lille stump til påmindelse om, at lægger vi vore små stumper sammen, så rækker de langt, og så kan man opnå store ting.

 

I 2014 vidste jeg meget lidt om at drive en købmandsbutik. Jeg vidste ikke at man skulle stille med en garantikapital på 150.000 kroner for at få lov at købe en æske tændstikker ved Dagrofa. Jeg vidste ikke at vi skulle stille en garanti på 15.000 kroner for at få lov at sælge ugeblade. Jeg vidste ikke at man skulle lægge 50.000 kroner i garantikapital, for at få forhandling af Danske spil. Så skulle der et hus til, som forretningen kunne være i. Så skulle der et kassesystem til – bestående af et kasseapparat, men lige så vigtigt en computer, hvor køb og salg kunne registreres. Ja, det krævede jo så lige en internetforbindelse, og man har svært ved at drive en butik uden telefon og kopimaskine.

 

Der er faktisk rigtigt mange udgifter, før den første krone kommer ind, og når den første krone kommer ind, så går de 70 til 80 ører til den vare kunden køber og kun de sidste omkring 20 ører går til ovenstående og til løn, lys, afskrivninger og konsolidering.

Vi har bestemt ikke noget at rutte med, og vi vender hver 5-øre, og kan vi fortsætte de sidste 960 dages slid og påholdenhed, så vil vi kunne fortsætte og udvikle os.

Fra starten havde vi Mogens Duch ansat, men som omsætningen så du den gang, så kunne vi ikke udrede en løn. Så har vi kørt med frivillige, folk i fleksjob og elever fra handelsskolen. Når jeg tænker nærmere over det, så er det mig en gåde – eller mirakel – at vi har klaret skærene til nu. Vi fik en ung håbefuld mand fra Sjørslev som elev. Han havde en drøm om at blive købmand i sådan en butik som vores, men han skulle jo have løn!

 

Han gik med til en aftale hvor han fik en meget beskeden løn med mulighed for bonus – og han slog til. Det betød, at vi var nødt til at skære helt ind til benet på lønudgifter til andre, og vi blev nødt til at opsige flere af vore trofaste fleksjobbere. Det er noget af det mest utaknemmelige jeg har været med til som formand for Købmandsgården. Det skete heller ikke særligt elegant, for jeg havde helst været helt fri for det, men vi var tvunget til at gøre det – vi kunne jo ikke bare gå ud og sige til folk i Skelhøje – brug jeres lokale købmand og handel mere hos os. Vi skal gøre os fortjent til at folk får lyst til at handle med os. Det er en evig kamp.

Jeg har flere gange citeret Kennet Siig – købmanden i Frederiks. Da han startede kom hans mor og sagde ”Nu er jeg vel nødt til at handle alt hos dig?”, Nej sagde Kennet, du skal handle der hvor du har det bedste med at handle, og jeg håber slevfølgelig at du har det bedst ved at handle her hos mig!

Sådan vil jeg også sige til vore kunder: I skal handle hvor I har det bedst, og jeg håber selvfølgelig, at det er her i Købmandsgården!

Skulle det ikke være tilfældet, så vil jeg tilføje to ting. For det første vil jeg/vi gerne høre om det, så vi kan rette op på de ting der gør at man ikke har det godt, og for det andet, så har jeg en lang række argumenter, som man bør lægge sig på sinde, før man lægger sin handel andre steder.

Huspriserne i Skelhøje stiger, når der er en butik i lokalsamfundet.

Sammenholdet i byen øges, når man mødes i den lokale butik. Det betyder øget livskvalitet – noget der sættes mere pris nu. Sladder kan sagtens være dum, ondskabsfuld og sårende – og man kan ikke undgå den, men sladder brugt på den rigtige måde som oprigtig omsorg for hinanden er ualmindelig værdifuld.

Jeg vil påstå at vi ikke er dyrere end så mange andre. Jeg ville gerne kunne dokumentere det, men det er lidt vanskeligt. Jeg har dog nogle eksempler.

Vi er i nærområdet, og det betyder at ikke skal køre langt for at handle.

Vi yder en høj service. Glemmer man noget, så bliver det lagt til side til kunden kommer igen. Vi leverer også gerne gratis til lokalområdet og til folk der har behov for det.

Der hvor ting sker, der kommer flere ting til. Vi har fået en cykelhandler i baggården. Det betyder at der er flere handelsmuligheder, og at butiksdøden er afløst af en butiksgenoplivning. Det er der ikke mange steder man kan prale med!

Lad mig gentage. Det lader sig kun gøre, når vi står sammen og taler ting op!

Tak til Bestyrelsen

Vi har haft mindst 9 bestyrelsesmøder i det forløbne år, og det foregår for det meste i fred og ro, hvor vi diskuterer de opgaver der nu er, og som vi skal tage stilling til. Vi er bestemt ikke altid enige, og det er jo med til at gøre arbejdet spændende, at der kommer mange synspunkter på bordet. Så har vi en debat, og så finder vi som regel ud af et godt kompromis. Jeg kan huske at jeg er kommet i mindretal en enkelt gang. Vi havde sat et mål for omsætningen, så det skulle køre rundt. Det mål blev nået, og så mente jeg at det var tid at sætte nye mål, og med i de nye mål var, at jeg syntes at vi skulle begynde at annoncere i Ugeavisen hver 14. Dag. Det kunne vi ikke blive enig om, men det kunne være ganske spændende at prøve, og se om det kunne give noget. Men bortset fra det, skylder jeg alle i bestyrelsen en stor tak for et godt samarbejde.

Jeg skylder en stor tak til en engageret og trofast bestyrelse. Det har ikke altid været lige let at samle folk, for folk der tilbyder deres indsats gratis hænger ikke på træerne, og de har nok at se til. Og jeg vil sige til generalforsamlingen – I skylder dem en tak for deres indsats!

 

Vi er ikke kommet så langt at borgerforeningen og repræsentanter fra Dollerup, Lysgård deltager i vore møder, som det står i vedtægterne, at de kan.

PR

Vi har ikke brugt mange penge på PR, for vi vil ikke bruge penge vi ikke har. PR er dog væsentlig. Vi bruger små 500 kroner på en hjemmeside, der er kommet til at hedde www.skelhoje.com. Borgerforeningen har skelhøje.dk, mens vi har den kommercielle – com.

Så har vi en side på Facebook. Det er gratis. Det kræver kun at vi lægger ting på siden, og det synes jeg faktisk vi er gode til. Da Michael lavede et stunt med at sætte 5 kg slik på facebook, nåede vi ud til 14.000. Det kan være lige meget, hvis ingen af dem handler hos os. Men en del trykkede ”like” til vores side, og det betyder, at de får besked, når vi lægger noget på facebook. Når jeg opdaterer hjemmesiden, så lægger jeg et link på facebook, og så kan jeg se, at der kommer mange besøgende.

 

Jeg udsender et nyhedsbrev en gang eller to om måneden. Det er lidt af en balancekunst. Det må ikke være for ofte og det må ikke være for sjældente. Håber I alle får nyhedsbrevet, ellers kan I tilmelde jer på hjemmesiden. Nyhedsbrevet udsendes fra hjemmesiden, og det har den fordel, at jeg kan se hvem der åbner brevet. Lige for tiden udsendes det til 150 modtagere.

Vi udsender også gruppe SMS. Jeg mener vi har godt 100 modtagere. Her kan man få besked om gode tilbud, som da vi havde 3 mou-supper for 10 kr., og når Karolinepigerne har gode tilbud. Det har kostet os næsten 17.000 kroner på årsplan.

Vi har haft få annoncer i Ugeavisen.

 

Den bedste PR vi kan få, er hvis I – kære medlemmer – vil fortælle om os til venner og bekendte. Det ved jeg at mange gør – bliv ved. Det hjælper. Og hjælp os med at komme i kontakt med tilflyttere! Den bedste reklame man kan få er fra mund til øre!

Der skal også lyde en stor tak til pressen. Jens Peder Østergaard fra Folkebladet har været god til at finde noget at skrive om, og vi har haft besøg af Birgitte fra Ugeavisen og P4.

De frivillige og de ansatte skal også have en stor tak.

Lad mig starte med købmandsbossen, som han ynder at kalde sig. Direktør Michael. Du kom hertil som en lidt genert elev, men stille og roligt, så har du vundet respekt som en god medarbejder, og en leder som alle respekterer. Det er ingen let opgave du har påtaget dig. Både ansatte, bestyrelse og kunder har deres ideer om hvordan butikken skal køre, og alle de ideer lander på dine skuldre. Det skal du så omsætte til fornuftig forretning – og det er lykkedes for dig. Tak for det.

Vi har en flok i fleksjob. Sven Aage, Camilla, Bodil, Connie, Marianne, Helge og Carsten. Jeg ved at I på hver jeres måde brænder for butikken leverer høj service, er pligtopfyldende og ansvarlige. Ind imellem brokker I jer, så det kan høres – det vidner om at I ikke er ligeglade, og jeg kan måske i mit stille sind undre mig over, at I ikke brokker jer mere! (Det var bestemt ikke nogen opfordring!).

Gennem tiden har vi haft folk i praktik, afklaring og hvad det ellers hedder.

Det generelle er at folk falder godt til hos os, og at de stille og roligt vokser og udvikler deres kompetencer, den helt gode historie er, når vi efter kortere eller længere tid kan skilles fordi man er blevet klar til at møde nye udfordringer. Det lader sig gøre fordi alle ansatte og frivillige har en vilje til at give plads til hinanden og respektere hinandens forskelligheder. Det kan ind imellem være vanskelig at rumme, men vi har klaret det til nu, og giver mig lyst til at fortsætte, når jeg ser at det fra tid til anden lykkes.

Det er godt for den enkelte, men det er i høj grad også godt for samfundet. Jeg hverken kan eller vil sætte økonomi på det, men jeg ved at vi sidste år hjalp Viborg Kommune med over 200.000 kroner til deres kasse. Vi nasser altså ikke på kommunen! Tvært imod!

Det der dog er mere vigtigt er at livskvaliteten øges.

Hver tirsdag har vi elever fra STU, der kommer ud i en rigtig butik, og er med i alle de opgaver der skal løses. Jeg ved at de sætter pris på at få lov til at være en del af Købmandsgården.

Så har vi praktikanter fra Handelsskolen. Prægtige unge mennesker. Der kunne siges utroligt meget om den del også. De kommer gerne som lidt generte og tilbageholdende og udvikler sig til driftige unge mennesker med ideer og initiativer. Det er fantastisk inspirerende. Også her er jeg sikker på at vi får en masse, men også at vi er med til at udvikle og uddanne, og det gør lidt ondt når de forlader os, for vi kommer jo til at holde af dem.

Tak til praktikanterne, og tak til Christian Jørgensen, som er vores nærmeste kontakt.

 

De frivillige udgør et kapitel for sig.

Jeg er virkeligt betaget af den indsats, de frivillige gør. Vi har en stor flok frivillige der holder butikken ren, sætter varer på plads, rydder op, bestiller varer, sørger for returflasker, ordner pap og plastic, og ikke mindst kommer med gode ideer. Jeg ville meget gerne om vi kunne belønne jer på en eller anden måde. Venlige folk har lagt noget i en ”kaffe-kasse”, og det er blevet til penge, som kan bruges til et arrangement, men jeg vil gerne at forsamlingen her giver en klapsalve. Tusind tak for jeres indsats!

Karolinepigerne udgør et specielt kapitel. Jeg ved ikke om I kender forhistorien. Vi var nogle stykker, der var til møde i Vejle, hvor vi fik at vide en masse om hvordan vi kunne øge salget. En måde var at demonstrere varerne. Da vi kom hjem kontaktede jeg Ruth Pedersen, og snakkede med hende om det. Og hun spurgte: ”Mener du Karolinepiger?” Ja, det var lige det jeg mente. To timere senere ringede hun og sagde, at nu havde hun fået tilsagn fra 8.  Første gang ville de demonstrere rugbrød, og havde bestilt 15. Jeg var skeptisk, for 15 er mange i Skelhøje. Da dagen var omme havde de solgt 37. Det fortæller lidt om hvor effektivt det er.

Sammen med karolinepigerne samles folk en kaffe og snak, og vi har haft en lang række kendte på besøg – borgmesteren – MF Karin Gaardsted – Jakob Fastrup og mange andre. Andelskassen kommer en gang i fremtiden.

Tak til Karolinepigerne for jeres indsats!

 

Julehjælp. Før jul var der snak om at der var folk i vort nærområde, som ikke havde for meget at holde jul for. Så gik Heidi og Eva i gang med at finde sponsorer, så der kunne laves et passende antal kurve, så de mennesker der ikke havde så meget kunne betænkes. Ja, men det er da flot! Som jeg har forstået det, så blev der noget til alle, der var blevet indstillet.

 

Gennem et langt sejt træk, så er det nu lykkedes os at blive forhandlere af Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Det er de to lotterier, hvor tilbagebetalingen i form af gevinster er størst. Man kan købe både halve og hele lodder. Nogle spiller måske over betalingsservice. Det kan laves om, når jeres lod skal fornyes. I skal bare sløjfe aftalen i betalingsservice, og så skal I ringe til lotteriet og bede om at få overført jeres heldige numre til Skelhøje Købmandsgaard. Jeg har selv gang i den proces.

 

Mange er kommet og har bedt om at få håndkøbsmedicin. Det kan vi også klare nu. Vi har et fint udvalg, men der er stærke restriktioner på hvad vi må. Medicinen skal være i et aflåst skab. Det er den, og vi må ikke rådgive – så det gør vi ikke. Ønsker I noget specielt, så ring til Apoteket i Karup og bestil det, så sender de det til Skelhøje samme dag omkring klokken 17.00.

Jeg skylder også en tak til gode leverandører og samarbejdspartnere. Det er først og fremmest Mac Y. Vi er ved at være kendt for vort store udbud af kvalitetsspiritus. Det kunne vi ikke have gjort uden Mac Y. Også på anden måde har Mac Y hjulpet. Tak. Mogens Rytter fra Dagrofa har været en god mand for os. Kennet fra Spar skylder vi tak for godt samarbejde.

 

Vi har fået en ny stor kunde Havredal Praktiske Uddannelser. De køber hos os og vi sælger deres økologiske grøntsager. Michael har fået gode kunder i Sjørslev – tak for det. Vi har stor glæde af Jonas fra CoffeeZone. Jeg drikker ikke kaffe, men mange roser vores kaffe. Vi har mange samarbejdspartnere, som jeg ikke kender så godt, men som alligevel fortjener en tak. Bjarni.

 

Nye mål!

Vi har nået nogle af de mål vi satte os fra starten. Vi ville have en omsætning, så vi kunne ansætte en købmand. Det har vi nået. Nu går vi måske en smule ned i gear, for nu skal der hver måned udredes en løn – selv om den ikke er prangende, så skal den være der! Det betyder at vi ikke kan køre så hårdt frem på andre fronter.

 

Da daglibrugsen i oktober overtog Min Købmand i Frederiks fik vi kunder fra både Frederiks og Karup, der er vant til varer fra SPAR og Gestus-produkter. SPAR øl går rigtigt godt. Det har givet en øget omsætning, men allerede inden – hele sommeren igennem – har vi ligget med noget der ligner index 120, altså 20% over omsætningen sidste år. Det skyldes flere lokale handler hos os, og at vandrer og cyklister nu ved at vi er her og bruger os flittigt. Allerede nu har vi fået bestillinger til i sommer.

Jeg er ikke så god i butikken, men der er også meget andet der skal laves.

Det kunne være rigtigt fint, om vi kunne få et herberg i Skelhøje. Der er i Hald Hovedgaard og i Thorning, men Thorning ligger ikke på Hærvejen, og vi oplevede flere gange i sommer, at folk manglede husly. Jeg har forsøgt at få nogen til at gå ind i opgaven. Alle synes det er en god ide, men ingen vil forfølge den, og jeg må forsøge at holde mig til hovedopgaven – Købmandsgården.

 

Arbejdet med Købmandsgaarden har givet mig nogle fantastiske oplevelser på det personlige plan. Det er til at blive høj over, når der kommer folk ind, som bare vokser og vokser mens de er her, og bliver bidt af arbejdet her, og langt de fleste kommer så vidt at de finder nye udfordringer. Jeg har været ansat i Havredal, og tænkte, at der må være unge som i Havredal, der gerne vil have en uddannelse i en butik. Det har jeg brugt tid og energi på, og der er nu lavet en tre-parts-aftale mellem Skelhøje Købmandsgaard, Havredal Praktiske Uddannelser og Viborg Kommune, så vi til august håber jeg på, kan begynde en egentlig uddannelse over 3 år for unge med særlige behov. Vi kan give en masse oplæring i hvordan man driver en butik, men der skal mere til som kursus i hygiejne, kvalitetssikring, botræning og andet, som de er suveræne til i Havredal, og som de har lovet at hjælpe os med, og vi har også holdt møde med Mercantec om samme sag. Nu er jeg spændt på om vi kan få holdet fyldt op, for er der ikke mindst 4 så løber det ikke rundt økonomisk, så I må gerne fortælle om planerne.

 

Pris

Sidste år i marts fik vi Andelskassens ”Sammen kan vi mere” pris og en check på 15.000 kroner. Det var et voldsomt klap på skulderen. Pengene er gået ind i den almindelige drift. Det vil Søren sikkert fortælle mere om.

Vi har også fået Handicaprådets tilgængelighedspris, og året før blev vi kåret til Årets Daltrold.

Vi har søgt hjælp til både det ene og det andet. Det er ikke altid gået lige godt. Jeg tror vi er for beskedne.

Alt i alt har vi gennemlevet 960 spændende dage med en masse udfordringer. Langt det meste er gået godt. Andet ikke så godt, men vi er her endnu, og vi tør sætte nye mål.

 

Regnskab for skelhøje købmandsagard APS!

Vi har i fællesskab med en revisor fået udarbejdet en årsrapport, hvori man kan få et nærmere overblik over hvordan året er gået.

Specifikationer til regnskab 

Regnskab

Tak for lydhørhed og tak for jeres opbakning.Håber vi får en god debat om beretningen!