Skelhøje Købmandsgaard

– Når lokal trivsel og omsorg for mennesker går hånd i hånd!

    ____________________________________________

Skelhøje Købmandsgaard ligger i storslået natur på istidsranden, der skiller det bakkede Østjylland fra den flade Vestjylland. Købmandsgaarden ligger på Hærvejen, der bruges af både vandrer og cyklister.
Skelhøje Købmandsgaard er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, der er med i LetKøb-kæden. Vi er selvstændig forening, og støttes ikke af nogen. Butik og cafe drives af frivillige, fleksjobbere og elever fra Handelsskolen i Viborg. Et eventuelt overskud geninvesteres, eller anvendes til at fremme lokale interesser.

Vi har tre ligestillede formål:

1: at bevare en lokal indkøbsmulighed og café. Vi ønsker at skabe et rum hvor folk ikke blot kan proviantere de daglige fornødenheder, men også̊ et rum hvor man kan mødes og fællesskaber kan opbygges og vedligeholdes. Et sted der kan være med til at styrke det lokale engagement og hjælpe de lokale producenter ved at tilbyde dem en platform, hvor de kan præsentere og sælge deres produkter.

2:  at skabe et sted hvor man kan bedre situationen for  ”svage” borgere i Viborg Kommune. Det kan være førtidspensionister, flexjobbere, seniorer og andre. Formålet er via job at skabe en indholdsrig og motiverende dagligdag for disse personer. Dette for både at fastholde de pågældende personer i en positiv udvikling, men også̊ for at kvalificere de pågældende personer til andre jobs. Vi ønsker at tilbyde en ”beskyttet” arbejdsplads til nogen af de nære lokale, for at styrke lokalområdets ejerskab og tilhørsforhold til butikken/cafeen.

3: at servicere de mange turister der kommer forbi i forbindelse med Hærvejsruten, pilgrimsruten, Alhedestien, der er en del af den midtjyske cykelstjerne, samt byens geologiske særstatus i forbindelse med hovedstilstandslinjen fra istiden.

Du kan læse mere på butikkens hjemmeside: www.skelhøje.com, eller følge os på Facebook under Skelhøje Købmandsgaard.

Muligheder:

Du kan handle dagligvarer i butikken

Du kan holde en pause i vores cafe hvor der serveres varme drikke, sandwichs og fadøl.

Overnatning: Vi henviser til Skelhøje Kulturhus, Hasselgreen i Dollerup. Du er også velkommen til at slå dit telt op i Skeldalen.

Seværdigheder: Dollerup Bakker. Hærvejen, Hald Hovedgaard. Viborg Domkirke. Frederiks Kartoffeltysker Kirke. Kartoffeltyskermuseeum i Grønhøj. Kongenshus Mindepark. Mønsted Kalkgruber, Morten Korch museum i Grønhøj, og meget, meget mere.

Aktiviteter: Vandre- eller cykelturer i det naturskønne område. Mountainspor i Ulvedal. Fiskeri i Karup å.

Kontakt: post@skelhoje.com